Mit nye radioprogram “Mental Sundhed i Halsnæs” debuterede på Radioretro.dk den 7. juli 2024.
Jeg har valgt at kalde programmet “Mental Sundhed i Halsnæs” da jeg selv bor i Halsnæs, men indholdet er jo selvfølgelig for alle, der interesserer sig for mental sundhed.
Jeg er glad for at præsentere en hel række programmer, der udforsker forskellige emner indenfor mental sundhed.
Med min baggrund i psykoterapi, hypnose og stresshåndtering, føler jeg, at tiden er inde til at dele min viden i små, lettilgængelige portioner.
Derfor vil du som lytter opleve, at jeg deler små historier, idéer, tankespind og meget mere, alt sammen præsenteret på en måde, der forhåbentlig vil inspirere dig til at tage vare på din egen mentale sundhed.
Og alt dette vil være krydret med musik.
Jeg håber, at disse programmer vil give dig indsigt, ro og motivation.
Lyt med hver søndag kl. 21-22 for at få inspiration og indsigt omkring mental sundhed.
Du kan lytte til Radioretro.dk (lokalradio i Halsnæs) her:
Vi høres ved!
Kærlig hilsen
Tulle