Der er lige så mange måder at gøre det på som der er mennesker, men for mig var besøgene hos Tulle min redning.

Den første gang jeg kom op til Tulle havde jeg det rigtig dårligt. Hvordan jeg fik taget mig sammen til at komme af sted kan jeg overhovedet ikke huske, men følelsen bagefter kan jeg meget tydeligt genkalde mig.

Vi startede med en snak, en snak der ikke gik så meget på hvorfor jeg var havnet der hvor jeg var, men mere hvor jeg gerne ville hen, hvordan jeg gerne ville føle og tænke og bare allerhelst mærke at jeg levede igen.

Derefter gik vi til hypnosen.  Hypnosen var en fantastisk oplevelse, og slet ikke “mystisk” som jeg havde regnet med. Jeg har ingen fornemmelse af tid, men jeg var ved ”bevidsthed” hele vejen igennem.

Da jeg gik fra Tulle den dag var det med smil på læben for første gang i meget lang tid. Smilet holdt præcis længe nok til at jeg kunne mærke det lille håb inden i der gav mig kræfter til endnu en dag.

Følelsen blev endnu tydeligere efter min næste hypnose, og for hver gang kunne jeg holde mig længere og længere tid ude af det store sorte hul jeg ellers befandt mig i.

Med hypnosens hjælp fik jeg ro, overskud, kampgejst og kræfter til at arbejde mig ud af depressionen, og finde frem til den reelle årsag til depressionen.

Helt kort fortalt, er jeg af den overbevisning at Tulles hjælp, både alle de dejlige og ærlige samtaler vi har haft samt hendes trygge hypnose sessioner, gav mig lysten til livet tilbage, og meget vigtigt, også gav mig styrken til at gøre livet til MIT liv på godt og ondt.

Kvinde fra Nordsjælland